Se billedet stort

FotID-01790
Keld Mortensen
-
Ejvind Eriksen (privat)
-
København, Vesterbrogade
-
-
Omkring 1945
Keld Mortensen skriver:
Jeg har blandt min svigerfars mange fotos fundet endnu et billede fra Vesterbrogade / Rådhuspladsen, tydeligt taget samme dag som de øvrige, måske på et andet tidspunkt af dagen.

Men - på det senest fundne billede har min svigerfar skrevet "1945 - Kongens fødselsdag, Rådhuspladsen", så ingen tvivl længere - billederne er fra Christian X's 75 års fødselsdag d. 26. september 1945.

Tak til alle, der har givet input, med gæt og bud på, hvornår billederne kunne være taget. Det har været spændende at læse de fremkomne forslag, hvoraf flere jo har haft bud på netop Chr. X 75 års fødselsdag, vi har blot manglet lige den brik, der kunne bekræfte det.

Den kom så nu ved fundet af endnu et billede.

Tak til "Ukendte Billeder" for hjælp med at spore i den rigtige retning.



Tidligere:
I forbindelse med de 3 fremragende københavner-billeder FotID-01790, FotID-01792 og FotID-01793 er der kommet en hel del bud på, hvad anledningen til københavnerfesten kunne være!

Billederne kunne være taget i forbindelse med Christian X's 75 års fødselsdag d. 20. september 1945. Når man kigger på vejret og påklædningen, så kunne det jo lige så godt være september som maj, og på FotID-01793 er der jo noget kongeligt. På FotID-01792 ses en mand med noget på sit revers, som kunne være "kongemærket".

Billederne kunne også være taget ved Christian X's regeringsjubilæum. Han kan jo have været ude at køre i karet. Hvis man kigger på FotID-01790, så står der en masse mennesker opstillet på fortovet langs Vesterbrogade, så hvis den kongelige karettur gik ad Vesterbrogade, så er det en mulighed.

Hvis man iagttager blomster-kongekronen ved Frihedsstøtten på FotID-01793, kunne anledningen også være Frederik IX's kroning i 1947.

Tilbage står stadig det mest overbevisende bud, der går på, at begivenheden er Feltmarskal Montgomerys sejrsparade gennem Københavns gader d. 12. maj 1945. Han kørte fra Københavns Lufthavn til Dagmarhus i en sort Humber Super Snipe fra 1939.
Klik her og se billeder af begivenheden. Her er netop en del billeder fra Rådhudspladsen.



Keld Mortensen skriver:

Jeg har modtaget en bekræftelse på, at billedet er taget fra Tivolisiden af Vesterbrogade op mod Rådhuspladsen.

Jeg har også modtaget et forslag, der går på, at de tre billeder (se nederst - red.) er taget i maj 1945 efter befrielsen, - måske den dag Montgomery kom til København. Det er en mulighed, men jeg vil dog tro, at min svigerfar havde taget et billede af ham, hvis det var tilfældet.



Keld Mortensen skrev i sin tid:
Billedet er fra København.

Der er et par karakteristiske tårne. På det højeste tårn, yderst til højre, er der midt på et navne- / reklameskilt. Nederst på bygningen, i det hvide felt yderst til højre, over den sorte bil, står der BENNETT.
På det andet tårn, med den lodrette flagstang på toppen, er der tilsyneladende også et firma/lysreklameskilt, på gelænderet. Der er mange firmanavne (lysreklamer) på bygningerne til venstre i billedet, men de er desværre ikke til at læse.
Er billedet mon taget fra Vesterbrogade (fra Tivoli-siden) mod Rådhuspladsen og Strøget?
Der er en masse mennesker på venstre fortov, og fortovet er afspærret mod vejen, med reb eller lignende.

Hvad er anledningen mon til, at så mange mennesker står i kø?

Se flere fotos fra samme dag:
FotID-01790
FotID-01792
FotID-01793


Emne: byens rum
Emne: ejendomme
Emne: forsamlinger